Norsk bank "freder" Torm
Shippingbanken DNB tror ikke, at Torm sælges eller splittes op
Ifølge analytikerne i den norske bank DNB vil rederiet Torm ikke blive revet fra hinanden for at blive frasolgt i bidder. Banken tror på, at kredsen af banker bag rekonstruktionsplanen vil bibeholde Torm som samlet selskab, og at der i øvrigt vil dukke en ny hovedaktionær og investor op inden fristen for rekonstruktionsforsøget løber ud 1. marts. Der er 15 banker involveret i Torm-sagen, og de har tilsammen ca. 10,8 mia. kr. til gode. DNB sætter ikke navn på den mulige nye storaktionær.