Torm-ejers amerikanske rederi går ned i pris
Gabriel Panayotides' Excel Maritime Carriers må chartre skibe ud til lavpris
Den græske skibsreder Gabriel Panayotides’ amerikanske tørlastrederi Excel Maritime Carriers er nu nødsaget til at indgå nye kontrakter til langt lavere priser, skriver TradeWinds.
Den 12-år gamle capesize bulker Iron Beauty, der lige er kommet ud af en charteraftale til 17.000 dollar om dagen, må nu skrive ny kontrakt på skibet til 12.250 dollars om dagen på en 8-12 måneders kontrakt.
Men det er ikke kun Iron Beauty der må gå ned i pris. Eksempelvis er også kontrakten for én af rederiets fire kamsarmaxes, nærmere bestemt Coal Gypsy, faldet fra at tjene 24.000 dollars om dagen, til at tjene 11.250 dollars om dagen.
Gabriel Panayotides er hovedaktionær i Torm, hvor han ejer 52 procent af aktieandelen.