23948sdkhjf

Niels Winther udbygger global ro/ro-dækning

Niels Winther har sikret sig agenturet for hollandske NMT Shipping.

Med udgangspunkt i kontoret i Aarhus kommer Niels Winther Shipping til at fungere som både operationel og kommerciel agent for NMT Shipping. NMT tilbyder transport af bl.a. biler, entreprenørmaskiner, mobilkraner og andet projektgods til og fra destinationer over hele verden. I Danmark kan Niels Winther Shipping tilbyde afskibninger med NMT fra Esbjerg, men kan derudover håndtere transporter med NMT til og fra alle øvrige destinationer indenfor deres rutenet.

 

Niels Winther Shipping er i forvejen dansk agent for italienske Grimaldi Lines og er derudover godt repæsenteret på cross trade-operationer og som specialiseret ro/ro-speditør uden for såvel Grimaldis som NMT’s rutenetværk.

 

-Aftalen med NMT har givet os et vigtigt ekstra ben at stå på og muligheden for at servicere nye og eksisterende kunder endnu bedre. Vi er nu i stand til at servicere vores ro/ro-kunder til og fra stort set alle destinationer i verden og ikke bare til og fra Danmark, siger Carsten Rasmussen, Sales Manager hos Niels Winther Shipping i Aarhus.

-Vores kunder har taget rigtigt godt imod vores nye agentur, bl.a. fordi det giver os en endnu bedre mulighed for at tilbyde en dedikeret og specialiseret service på ro/ro-området, siger han videre.Aftalen med NMT Shipping trådte i kraft 2. april i år, og allerede i løbet af den første måned har Niels Winther Shipping sikret flere store transportopgaver med det nye agentur.

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078