23948sdkhjf

Marstalsk skibshistorie søsættes

Skonnerten Bonavista fra 1914 er blevet restaureret, og skal nu igen søsættes
En marstalsk newfoundlandsfarer, i form af skonnerten Bonavista, er nu blevet restaureret, og er klar til at blive søsat på ny.

Bonavista er oprindeligt fra Johansens Træskibsværft i Marstal og fra 1914, hvor den blev bygget til sejlads på New Foundland for at hente klipfisk til Sydeuropa. Nu, næsten hundrede år senere, kan den efter restaurering fra Ebbes Bådebyggeri i Marstal igen komme til søs, efter den i 2008 blev taget på land på Eriksens Plads i hjemhavnen Marstal. Her skrev Nationalmuseet nemlig kontrakt med Ebbes Bådebyggeri om restaureringen af skonnerten, der var tilbageholdt af Kulturværdiudvalget fra salg til udlandet i år 2000.

Under arbejdet med skrog- og dækrestaureringen, har byggehallen været tilgængelig for publikum, hvor over en kvart million nysgerrige besøgende har kigget nærmere på Bonavista.

Søsætningen sker Pinselørdag d. 26. maj klokken 11 fra Eriksens Plads, hvor også Træskibsejernes Sammenslutning holder Pinsetræf i Marstal, mens flere udenlandske skonnerter også har planlagt at besøge havnen. Der bliver altså mulighed for at se nærmere på ikke bare Bonavista, men også en række af andre, internationale skibe.

Bonavista skal efter sin gen-søsætning fremover rundt omkring for at vise flaget, som ambassadør for dansk søfart og -skibsbygning, samt indgå i Marstal Søfartsmuseums søfartsformidling.

Af i alt 110 marstalske newfoundlandsfarere eksisterer fortsat, ud over Bonavista, kun tre andre. Nemlig Fulton, Loa og Marilyn Anne, sidstnævnte bygget som Frem på Eriksens Plads.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078