23948sdkhjf

Per Madsen ny CFO i Scandlines

Per Madsen tiltræder pr. 1. august stillingen som CFO i Scandlines
Pr. 1. august tiltræder Per Madsen som Chief Financial Officer (CFO) for Scandlines og vil som finansdirektør have ansvaret for koncernens samlede økonomiske og finansielle funktioner. Han vil indgå i direktionen i rederiet med reference til CEO Søren Poulsgaard Jensen.

Per Madsen er 43 år og har siden 2008 været CFO for Københavns Lufthavne A/S, i de seneste 1,5 år som medlem af direktionen. Han er uddannet cand.merc.aud. og startede sin karriere i revision og senere som managementkonsulent hos Arthur Andersen. Herefter skiftede han til The Coca-Cola Company, hvor han gennem et årti bestred en række forskellige CFO-stillinger, herunder som CFO for Norden og med ansvar for forretningsudvikling i Norden og Tyskland.
 
”Jeg er glad for at kunne byde Per Madsen velkommen til Scandlines og til direktionen. Han har en stærk profil, og med de erfaringer han bringer med sig, vil han spille en central rolle i forbindelse med at drive forretningen fremad. Jeg ser frem til samarbejdet,” siger CEO Søren Poulsgaard Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094