Mols-Linien har indsat KatExpress 1
Den netop indsatte kæmpe-katamaran betyder, at Mols-Linien kan udvide kapaciteten samtidig med, at to færger oplægges.
Mols-Linien havde kl. 07.09 onsdag morgen premiereafgang med KatExpress 1: Rederiets store satsning, der først og fremmest skal sikre større kapacitet på de vigtige morgenafgange fra Aarhus mod Odden og den modsatte vej om eftermiddagen, der begge har særlig stor søgning blandt erhvervsrejsende. En kundegruppe, som Mols-Linien med sit Business BlueClass-koncept trods de senere års krise i rederiet, stadigt har godt fat i. Kl. 07.09 - ni minutter forsinket - i dag afsejlede KatExpress 1 således fra Aarhus mod Odden på sin første regulære overfart.
Mols-Linien har taget KatExpress 1 ind på en 10 års bare boat charter, og har dermed sikret sig en af verdens største katamaranfærger med kapacitet til 417 personbiler og 1.200 passagerer – næsten en fordobling i forhold Max Mols, som den nye færge kommer til at samsejle med.
Den nye færge kommer dog ikke til at betyde en forøgelse af frekvensen på Mols-Liniens ruter mellem Aarhus og Sjællands Odden samt Sjællands Odden og Ebeltoft. For med indsættelsen af KatExpress 1 oplægges nemlig rederiets to små SeaJet-katamaraner, der begge kommer i varm oplægning i Ebeltoft Færgehavn. Herfra skal de agere reservetonnage indtil det lykkedes at afhænde dem på second hand-markedet. Noget Mols-Linien i princippet har forsøgt længe uden held, da de to dansk-byggede gasturbinedrevne hurtigfærger i dag har en dårlig balance mellem kapacitet og bunkerforbrug i forhold til nyere og større hurtigfærgetonnage.
Indsættelsen af den meget store KatExpress 1 medfører derimod en væsentlig driftsmæssig optimering hos Mols-Linien, der går fra tre til to skibe, hvor den samlede kapacitet sågar udvides på færre enheder. Oplægningen af de to SeaJet-færger har ydermere betydet, at den tre gange større KatExpress 1 er blevet fuldt bemandet alene fra interne medarbejderrækker.
Læs mere om KatExpress 1 og Mols-Liniens satsning i Søfart og Søfart Online fredag