Nye store tab i Torm
Første kvartal af 2012 gav flere tab til Torm. Skibssalg og finansielle omkostninger får skylden
Torm kom ud af første kvartal af 2012 med et negativt driftsresultat på 40 millioner kroner og netto tab før skat på hele 450 millioner kroner. Et fortsat negativt fragtmarked, tab på salg af skibe samt øgede finansielle omkostninger er forklaring på det stærkt negative resultat.
”Torm’s driftsresultat for første kvartal af 2012 er på linje med sidste år og afspejler, de fortsatte svære markedsforhold. Resultatet før skat blev negativt påvirket af skibssalg og omkostninger relateret til rekonstruktionen af selskabets kapital struktur,” siger CEO Jacob Meldgaard.
Den pågående forhandling mellem Torm’s banker og de indchartrede tonnage ejere skaber så stor usikkerhed om Torms fremtidige drift at der ikke gives nogen forventning til det samlede resultat for 2012.