MSC bliver større - men fastholder rutetallet
Selvom Maersk-konkurrenten MSC allerede i år har indkøbt 15 nye skibe, udvider de ikke med en femte streng mellem Asien og Europa, forudsiger Alphaliner
Det schweiziske rederi MSC har haft gevaldigt vokseværk de seneste år, og lader til at fortsætte væksten – dog uden at ville åbne nye strenge mellem Asien og Europa, skriver shippinganalysevirksomheden Alphaliner.
MSC havde i 2008 38 skibe med en kapacitet på 8000-9600 teu, mens antallet af skibe nu er på 47, og kapaciteten er vokset til 12.500-14.000 teu pr. skib. Altså en stigning fra 334.400 teu til 622.750 teu på blot fire år.
MSC havde i 2008 38 skibe med en kapacitet på 8000-9600 teu, mens antallet af skibe nu er på 47, og kapaciteten er vokset til 12.500-14.000 teu pr. skib. Altså en stigning fra 334.400 teu til 622.750 teu på blot fire år.
MSC har indtil videre i år fået lavet 13 nye skibe med en kapacitet på over 10.000 teu hver, mens yderligere to skibe bliver leveret inden udgangen af 2012. Disse nyindkøb får dog ifølge Aktiefokus ikke analysevirksomheden Alphaliner til at tro, at MSC har tænkt sig at åbne en ny og femte strenge mellem Asien og Europa, selvom MSC har skibe nok til at gøre det.
MSC har i stedet ifølge Aktiefokus valgt at lade skibene på tre af deres fire strenge sejle med Super Slow Steamning, hvilket forlænger rotationen én uge. Derved holdes kapaciteten i skak, mens den fjerde og sidste strenge fortsat sejler ruten en uge hurtigere.