23948sdkhjf

Ingen pirat-angreb i den seneste måned

For første gang i fem år har der ikke været rapporteret et eneste pirat-angreb på den afrikanske østkyst siden 26. juni
For første gang i de sidste fem år, har der ikke været et eneste piratangreb på den afrikanske østkyst i en hel måned, skriver breakbulk.com.

Sidste angreb fandt sted 26. juni, hvor et maltesisk-flaget skib blev angrebet, oplyser International Maritime Bureau (IMB).”Dette er normalt en stille tid for piratangreb, men der har altid været mindst en håndfuld hændelser selv under monsun-månederne i juli og august,” oplyser Cyrus Mody fra IMB. ”Det er første gang siden somalisk pirateri blev et stort problem i 2007, at vi har haft en hel måned hvor der intet er sket.”
 
Der har i første halvdel af 2012 været et fald på 60 procent i antallet af piratangreb. I alt har der været 177 hændelser der blev rapporteret til IMB i de første seks måneder af året, i forhold til 266 hændelser i den samme periode sidste år.
 
IMB mener, at faldet i somalisk pirateri skyldes forebyggende og ødelæggende anti-pirateri taktikker, som de internationale flåder har benyttet.
 
Samtidig giver flere og flere lande tilladelse til, at der må bruges bevæbnede vagter om bord på skibe der skal sejle ved Afrikas Horn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097