23948sdkhjf

Esvagt køber nybygning

Esvagt har købt et nybygget ankerhåndteringsfartøj til en fem års charter til Mærsk.
Esvagt har overtaget den nybyggede AHTS’er Montet Tide i Singapore, hvor skibet nu skal gennemgå en række ombygninger i forbindelse med omregistrering fra Vanuata-flag til dansk flag i DIS. Senere i år slutter Esvagt skibet, som omdøbes til Esvagt Server, til en fem års charter til Mærsk Olie og Gas.

Montet Tide blev leveret fra Drydocks World (Nanindah Mutiara Shipyard) i Indonesien i juni måned i år. Kontrahenten Tidewater Inc. solgte imidlertid straks nybygningen videre til Esvagt, som nu har skibet liggende ved ASL-værftet i Singapore for ombygning. Samme værft som har leveret Esvagts foreløbigt ti-skibs store ”Esvagt Carpathia-serie” af standby/rescue-enheder. Yderligere to enheder i den serie leveres i 2013.

Montet Tide er på 2.576 bt. og måler over alt 72 m. Maskineriet er diesel-mekanisk og sikrer skibet et pæletræk på 117 t. Esvagt tog for et par uger siden levering af sit hidtil største skib, Esvagt Aurora, som er øremærket en charter til Eni i Barentshavet. Endelig afventer rederiet stadig søsterskibet til Esvagt Bergen, som dog snart skulle være på vej fra sit spanske byggeværft til Esbjerg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078