Små færgeruter giver underskud
Staten uddeler millioner af kroner til ø- og genvejsfærger. Alligevel giver de næsten alle underskud.
Det er dyrt for skatteborgerne, at rederier sejler passagerer frem og tilbage mellem landets mange små øer, skriver Jyllands-Posten på jp.dk.
Ifølge Småøernes Færgeselskaber sejler de fleste af sammenslutningens rederier med store underskud på trods af, at staten støtter dem med omkring 90 mio. kr.
Søren Adsersen, formand for Småøernes Færgeselskaber, der repræsenterer ca. 36 rederier, som især sejler mellem små øer og sørger for genveje over fjorde og sunde som Limfjorden og Randers Fjord, siger, at det er hovedparten, som sejler med underskud.
"Jeg kender til tre rederier, som med garanti giver overskud. Der kan være flere, men hovedparten giver underskud," siger Søren Adsersen til Jyllands-Posten.
Kommuner med småøer får et tilskud til blandt andet driften af færgetrafikken fra staten på 88,4 mio. kr.
Et tilskud som med udligningsreformen fra maj blev forhøjet til 103,4 mio. kr.
Men på trods af tilskuddet har kommunerne været tvunget til at tilføre rederierne yderligere 35 mio. kr., fortæller Søren Adsersen, der advarer om, at skatteborgerne nok kan vente sig at skulle betale endnu mere for færgeforbindelserne.
"Det sørgelige er, at underskuddet er voksende," siger han og peger blandt andet på, at stigende priser på diesel er med til at gøre driften af ø-færger til en kostelig affære.
Ifølge Søren Adsersen er det ikke overraskende, at færgerne sejler med underskud, da der er tale om en service til landets borgere og turister.
"Skulle der tjenes på det, ville billetpriserne være alt for høje."
I stedet tror han på, at de ca. 15 mio. kr., som staten i forbindelse med udligningsreformen lovede kommunerne med småøer, kan styrke økonomien.
"Vi vil forsøge at etablere et mere struktureret samarbejde alle færger imellem. Vi skal udnytte hinandens ressourcer og indgå i f.eks. storkøbsaftaler og vidensdeling. Derfor har vi anmodet om, at KL sørger for at kanalisere de midler videre, som staten har tildelt os i udligningsreformen," siger Søren Adsersen, der vil bruge nogle af pengene på at oprette et fælles sekretariat.
