Seks ud af syv pirater slippes fri
En opgørelse viser, at seks ud af syv formodede pirater, som danske flådefartøjer tilbageholder, bliver sat i land eller får lov at sejle videre
En opgørelse af resultaterne siden 2008, som Søværnets Operative Kommando har lavet for Berlingske, viser, at seks ud af syv formodede pirater får lov til at sejle videre, eller bliver sat i land igen, efter danske flådefartøjer standser og tilbageholder dem, skriver Berlingske i dag. 41 af 286 tilbageholdte er overdraget til lande såsom Kenya og Seychellerne til retsforfølgelse.
I samme periode har de danske skibe befriet 78 gidsler, og på trods af at der stadig er danske gidsler i fangenskab, udtrykker udenrigsminister Villy Søvndal (SF) tilfredshed med indsatsen overfor Berlingske. Han mener, at et massivt fald i antallet af kidnapninger er bevis for, at indsatsen har haft en effekt.