Unifeeder overtager Feederlink
Unifeeder køber hollandsk rederi fra irsk selskab
Unifeeder har valgt at foretage en virksomhedsovertagelse for at vækste. Det er sket med købet af hollandske Feederlink, der især er stærk på farten mellem Rotterdam og Felixstowe - med afstikkere til andre engelske havne som Grangemouth, South Shields, Teesport og Immingham.
Opkøbet skal ifølge Unifeeder først og fremmest ses som ledet af synergihensyn. Betingelserne omkring opkøbet er ikke oplyst, men Feederlink omsatte sidste år for 160 mio. kr. Rederiet driver pt. fire enheder. Sælger af selskabet er irske Irish Continental Group.