Værftslukninger var begyndelsen til noget nyt
De store danske værftslukninger i 1980erne og 1990erne var ikke bare et totalt crash, men begyndelsen til noget nyt, konkluderer historikeren Thomas Roslyng Olesen i en ph.D.-afhandling, som han forsvarer fredag.
Tre år efter værftsarbejderne mistede deres arbejde i 80erne og 90ernes værftslukninger var 60 til 70 procent af dem i arbejde igen. Og det selvom deres efteruddannelsesniveau var ret lavt.
Det viser en ph.D. afhandling, der bliver forsvaret fredag den 26. oktober.
"Mine undersøgelser viser, at den maritime branche selv tog et ansvar, da store dele af skibsbygningsindustrien i Danmark gav op over for konkurrencen fra Fjernøsten. Det har i dag vist sig at have skabt en samlet set langt mere profitabel forretning for landet end værftsindustrien tidligere var,” forklarer Thomas Roslyng Olesen.
I sin ph.D. afhandling identificerer Thomas Roslyng Olesen bl.a. 30 spin-offs, skabt i kølvandet på de store værftslukninger, og hvoraf flere i dag er grundstammen i den danske maritime udstyrs- og serviceindustri.
Og de nye maritime virksomheder er langt bedre forretninger end de store nybygningsværfter var, påviser Thomas Roslyng Olesen ligeledes i afhandlingen.
Korrigeret for inflation havde de fire værfter, der indgår i undersøgelsen, i 1975 et samlet overskud på 158,5 mio. kr. I 2007 havde alene de to største af de virksomheder, som Thomas Roslyng Olesen påviser, er spin-offs fra værftslukningerne, et samlet overskud på mere end en mia. kr.
Søfart vil i løbet af november præsentere Thomas Roslyng Olesens forskning i en større baggrundsartikel.