23948sdkhjf

Randers Tandhjulsfabrik lander stor kontrakt med Rolls Royce Marine

Randers Tandhjulsfabrik har underskrevet en femårig kontrakt med Rolls Royce Marine i Bergen om at producere specialtandhjul til motorfabrikanten.
I skarp konkurrence med producenter i hele Europa har Randers Tandhjulsfabrik scoret en femårig kontrakt til en værdi på op mod 100 millioner kroner med Rolls Royce Marine i Bergen, der laver store skibsmotorer.
 
Det skriver dagbladet Børsen.
 
"Ordren lægger en bund under vores omsætning og indtjening, så vi kan få tørskoede i land de næste fem år. Den giver os samtidig en volumen, som stiller os i en stærk position over for vore leverandører," siger Søren Fischer, adm. direktør i Randers Tandhjulsfabirk, til Børsen.
 
Han lægger ikke skjul på, at han er meget stolt over kontrakten og ikke mindst længden af den.
 
"Vi er stolte over, at Rolls Royce vælger en lille dansk virksomhed som vores til at være leverandør og oven i købet på en femårig kontrakt, hvilket er usædvanligt for Rolls Royce, siger Søren Fischer.
 
Han understreger, at de er blevet certificeret fra A til Z af repræsentanter fra Rolls Royce i USA inden kontrakten blev underskrevet. For direktøren er den nye kontrakt et stort skridt på vejen for ambitionen om en årlig vækst på 25 procent.
 
Randers Tandhjulsfabrik eksporterer 80 procent af sin produktion og er Skandinaviens største producent af specialtandhjul.
 
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063