23948sdkhjf

Ærø-færge giver problemer for beboere langs kysten

Ærø-færgen mellem Svendborg og Ærøskøbing giver skader langs kysten, lyder det fra beboerne på kystvejen ved Svendborgsund. Færgedirektør vil ikke ændre fartplan.
Beboerne ved Svendborgsund overfor Tåsinge klager nu over, at Ærø-færgen mellem Svendborg og Ærøskøbing giver dem store problemer. De frygter, at en fordobling af afgangene efter nytår vil forøge problemet.
 
Det skriver dr.dk/P4/Fyn
 
Formanden for Strandhuses Bådelaug, Henning Ask, siger, at færgen flytter så store vandmasser ind på kysten, at pæle, bro, både, fortøjninger lider overlast.
 
"Vi har måttet lave mange reparationer, ikke mindst når færgen sejler igennem sundet med en vis forsinkelse, som måske gør, at de sætter farten op. Kunne vi få Ærø-færgen til at sejle moderat, så ville vi ikke opleve det som det samme problem”, siger han til hjemmesiden.
 
Direktør for Ærøfærgen Keld Møller understreger, at færgens fart ikke kan sættes ned med den nuværende sejlplan.

”Det er en normal fart for os for at kunne holde en fartplan, som gør at vi kan få en forbindelse fra Ærø til at hænge sammen med tog og bus”, siger Keld Møller til P4.
 
Der lyder også klager fra nogle beboere over, at færgens bølger ved højvande er så store, at de skyller ind og ædelægger stranden og nogle gange kommer helt op i deres haver.
 
 
 
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078