23948sdkhjf

Erhvervsministeren: De regionale klynger er en styrke for Danmark

Dansk skibsfart er ikke blot et erhverv, det er også en kultur, sagde erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen til Søfart mandag under erhvervsbesøg på Ærø.
”Som ny minister vil jeg kæmpe for en grøn linje i Det Blå Danmark. Jweg ser store vækstmuligheder inden for grøn skibsfart.”
 
Det sagde erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen (SF) til Søfart under et seminar i det maritime erhvervsliv på Ærø mandag.
 
Hun var inviteret at Danmarks Rederiforening for at se på mulighederne for udvikling inden for de danske, regionale maritime klynger.
 
”Det er vigtigt at udnytte den lokale viden og den ekspertise, der ligger lokalt. Både håndværksmæssigt og uddannelsesmæssigt er Danmark stærke lokalt. Man skal tænke på, at dansk skibsfart ikke bare er et erhverv, det er også en kultur,” sagde Anette Vilhelmsen til Søfart.

”Erhvervet skaber identitet, som kan bruges som en styrke fremadrettet,” sagde Anette Vilhelmsen.
 
”Nogen siger,” sagde ministeren. ”At Ærø ligger langt fra København, men København er ikke nødvendigvis centrum for hele Danmarks skibsbyggeri og skibsfart. De særlige forudsætninger på Sydfyn er, at man ligger ved porten til Østersøen, og til Tyskland,” fortsatte hun og nævnte også Nordjylland og Sydjylland omkring Esbjerg som andre regionale maritime klynger med potentiale for vækst.
 
”De særlige styrker i Det Blå Danmark er ekspertise og forståelse for sammenhænge. Samarbejde mellem redere og f. eks. hele udstyrsindustrien.”
 
”I regeringen kan vi sætte særlig politisk fokus gennem vækstteamet. Vi har politisk opmærksomhed. Jeg ser særligt en grøn linje med kæmpe eksportmuligheder.  Der har vi virkelig et vækstpotentiale,” sagde Anette Vilhelmsen.

Læs mere i Søfart fredag

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093