23948sdkhjf

Batteridrevet færge bliver en realitet i Norge

Norske passagerer kan stige på en hundrede procent el-drevet færge i 2015 efter offentligt norsk færge-udbud med grønne ambitioner.
Mens stramme offentlige budgetter i Danmark hidtil har sat klare grænser for radikalt nytænkende og grønne bud på nye danske små-færger, forholder det sig anderledes i Norge.

Den norske offentlige trafikudbudsmyndighed Statens Vegvesen gav for nylig en ni års koncession på færgedriften mellem Lavik og Oppedal til rederiet Norled AS. Kravet i udbuddet var tre færger, hvor af én skulle kunne tilbyde minimum 20 pct. forbedret energi- og miljøeffektivitet.

Forud gik et udbudsperiode, hvor tre af de fire prækvalificerede rederier, hver gav et bud på nytænkende ny færgetonnage, som kunne opfylde kravene i udbuddet.

Med prækvalifikationen fulgte tre mio. NOK til hvert af de bydende rederier til dækning af design- og udviklingsomkostningerne. Statens Vegvesen valgte rederiet Norled AS, som bød ind med en 100 procent batteridrevet færge.

Færgen er designet af katamaranspecialisten Fjellstrand, som efter Norled AS vandt koncessionen, nu også skal bygge færgen, som skal indsættes 1. januar 2015.

ZeroCat 120, som designet hedder, er baseret på et aluminiums katamaranskrog. Kapaciteten bliver 120 biler og 360 passagerer. Servicefarten på den 20 minutters lange overfart skal være 10 knob. Færgens elmotorer får energien fra lithium-ion-batterier om bord, som kontinuerligt skal oplades under de kun 10 minutters lange havneanløb.

For at mindske færgens energiforbrug mest muligt, bliver der integreret energibesparende tiltag i alle dele af dens drift. Bl.a. vil al belysning om bord være baseret på LED-lys.

Der vil være systemer til energiindvinding, solceller vil supplere batterierne. Og endelig vil der under udviklingen af færgens fremdriftsanlæg være stor fokus på virkningsgrader og hver enkelte komponent skal leve op til meget høje krav for at reducere energitabet mest muligt.

Den nye Strynø-færge, der næste år leveres til Strynø-Rudkøbing Færgefart, var i de tidligere designstadier tænk som en hybridfærge med en kombination af el- og dieseldrift. Stramme budgetter hos det kommunalt ejede-rederi, gør imidlertid, at færgen fortrinsvist bliver konventionel.
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063