DFDS favorit til at købe Scandlines
Kilder i shipping peger nu på det danske rederi som købsfavorit
Ifølge unavngivne kilder mener bladet Lloyd's List nu at kunne udpege DFDS til at væreovertager af Scandlines, der tidligere på efteråret blev sat til salg af de kapitalfonde (tyske Allianz Capital Partners og britiske 3i), der ejer det tidligere dansk-tyske færgerederi.
Også italienske Grimaldi og svenske Stena Line vurderes dog fortsat at befinde sig i førerfeltet af mulige købere. Der nævnes ingen direkte pris for Scnadlines i den handel, der forventes gennemført til januar, men Allianz og 3i gav i sin tid 1,5 mia. EUR for rederiet - men det var i 2007, da alting boomede i shipping.
Siden er også Femern-bælt forbindelse langsomt rykket nærmere på, og da den forventes at tage pusten af Scandlines vigtigste overfart er et prisleje svært at vurdere.
Scandlines vækstede i 2001 med otte procent og omsatte for 611 mio. EUR.