23948sdkhjf

Integreret lodstilsyn giver faldende priser

Lodstilsynet er nu en fast del af Søfartsstyrelsen, og det betyder billigere afgifter.
Efter Lodstilsynet per 1. januar 2013 er blevet fuldt integreret i Søfartsstyrelsen, falder lodsafgifterne, oplyser Søfartsstyrelsen.

Sammenlægningen medfører bedre udnyttelse af ressourcerne, og priserne for lodstilsyn kan derfor reduceres væsentligt, oplyses det endvidere.

Den årlige lodseriafgift falder eksempelvis med hele 37,5 procent, mens den eksterne timepris er blevet 25 procent billigere.

Eksempelvis falder den årlige lodseriafgift fra 16.005 kr. i 2012 til 10.000 kr. i 2013. Den årlige lodsfritagelsesafgift falder fra 3.201 kr. til 2.600 kr.

Integrationen af Lodstilsynet i Søfartsstyrelsen blev påbegyndt i oktober 2011, hvor det statslige lodsvæsen blev underlagt Erhvervs- og Vækstministeriet.

Dette skete I forbindelse med, at Farvandsvæsenet blev nedlagt 3. oktober 2011, hvor en række opgaver blev overført til Søfartsstyrelsen. Bl.a. opgaver med farvandsafmærkning, navigationssystemer, navigationsmeddelelser og visse nautiske publikationer (Efterretninger for Søfarende) og visse forsknings- og innovationsopgaver.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062