Chefskifte i Søværnets 2. Eskadre
Kommandør Christian Rune gav stafetten som eskadrechef i Søværnets 2. Eskadre videre til kommandør Torben Mikkelsen under en parade om bord i fregatten Niels Juel i tirsdags.
Søværnets 2. Eskadre afholdte tirsdag den 8. januar 2013 parade om bord i fregatten Niels Juel for at markere, at kommandør Torben Mikkelsen ved årsskiftet har overtaget stillingen som eskadrechef efter kommandør Christian Rune.
Torben Mikkelsen kommer fra Forsvarskommandoen, hvor han har været chef for ledelsessekretariatet.
Både afgående og tiltrædende eskadrechef lagde i deres taler vægt på, at 2. Eskadre er midt i en udfordrende periode med fuld fokus på udvikling af eskadrens moderne maritime kapaciteter parallelt med den daglige drift.
De tre kontinuerligt indsatte enheder af DIANA-klassen i farvandsovervågningen udfører en vigtig samfundsmæssig opgave, som ofte er overset fordi ”det bare virker”.
Det modulariserede minerydningskoncept har vist sin duelighed og lokaliserer mange miner i danske farvande. Nu er tiden kommet til at se på en fortsat udvikling frem mod en kapacitet, der kan anvendes i internationale operationer.
Støtteskibe og fregatter er rygraden i søværnets kapaciteter til deltagelse i internationale operationer og skal fortsat udvikles med det for øje. De senere år har antipirateri været den dominerende opgave for enhederne og aktuelt deltager fregatten Iver Huitfeldt i antipirateriopgaver ud for Somalia. Antipirateriopgaven løses opgaven godt og resultaterne taler for sig selv.
”Vores store enheder – fregatter og støtteskibe – skal kunne deltage i det fulde spektrum af maritime operationer. De skal kunne kæmpe og vinde. Det opnås kun ved at beherske de primære krigsarter i alle tre dimensioner. Det vil samtidig give evnen og en fleksibilitet til at kunne løse opgaver i mindre intensive og mere enkle operationer, eksempelvis antipirateri,” sagde kommandør Torben Mikkelsen bl.a. i sin tale.
Med en reference til det nyligt indgåede forsvarsforlig, skal søværnet kunne indsætte en stor enhed i en længerevarende operation og lejlighedsvis to store enheder i kortere perioder. Det vil være rammen for arbejdet i 2. Eskadre og den fortsatte udvikling af enhederne.
Christian Rune er begyndt sit nye arbejde som stabschef på Forsvarsakademiet.
Kilde: Søværnets Operative Kommando