23948sdkhjf

Presset Shipcraft bliver anpartsselskab

Den uløste gidselsituation i Somalia får Shipcraft til at ændre selskabsstrukturen.
På grund af den nuværende situation med vores tilbageholdte besætning i Somalia har Shipcraft (Cyprus) Ltd. besluttet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at ændre fra Shipcraft A/S til Shipcraft ApS med uændret aktiekapital, meddeler rederiet i en pressemeddelelse.

Heri fremgår det endvidere, at John Larsson, som gennem andre selskaber kontrollerer aktiemajoriteten, fremadrettet vil repræsentere ejerne som eneste bestyrelsesmedlem.

”Vi takker Sysser Zerlang Philipson og Claus Bech for deres fremragende arbejde i Shipcraft A/S’ bestyrelse under disse svære tider,” siger Claus Bech, som fortsætter uændret som administrerende direktør for Shipcraft ApS.

Claus Bech udtaler ydermere omkring gidselsituationen i Somalia:

”Vi runder desværre snart to-årsdagen for gidseltagningen og tilbageholdelsen af vores stakkels kolleger, der holdes fanget under kummerlige forhold i Somalia. Vi kan kun forestille os, hvilke grusomme trængsler de og deres pårørende gennemlever. Siden dag ét for tilfangetagelsen, har vi arbejdet målrettet på at få frigivet gidslerne hurtigst muligt, og det fortsætter vi uophørligt med sammen med de professionelle rådgivere, vi har fået anbefalet. Nøglen til at gøre en ende på vores besætnings mareridt ligger imidlertid udelukkende hos de pirater, som tilbageholder dem. Vores tanker og håb om en snarlig løsladelse går til vores besætning.”
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08