Emma Mærsk ude af drift i flere måneder
Maersk Line har indstillet anvendelsen af thrustere, der synes at være årsagen til uheldet i fredags. Det ramte containerskib Emma Maersk kan være ude af drift i mere end tre måneder, siger kilder ifølge Lloyd’s List.
Det ser ud til, at det uheldsramte containerskib Emma Mærsk ikke kommer ud at sejle foreløbig.
De største skibe i Maersk Line skal ikke længere anvende de særlige styre trustere, så længe ingeniørerne er i færd med at undersøge årsagen til uheldet med vand i skibets motorrum.
Demontering, tørring og reparation af næsten maskindelene under vand vil tage måneder, især den gigantiske Wärtsilä-motor og den lange skrueaksel, der sidder i den laveste del af fartøjet.
Dykkere har opdaget, hvor vandet fossede ind i containerskibet og har afdækket et område ved en af skibets trustere, der synes at være kilden til lækagen.
Forsegling af området vil gøre det muligt at tømme motorrummet gradvist for vand for at minimere yderligere skade.
Den 14-cylindrede motor vil indtil videre blive efterladt under vand, indtil situationen er blevet gennemanalyseret. Man tør ikke udsætte maskinen for yderligere problemer ved give den luft og derved øge risikoen for korrosion.
Ifølge Søfarts oplysninger har dykkere inspiceret skibets skrog og fundet en flænge omkring 20 cm gange 30 cm i form af en halv cirkel nær en thruster. Thrusterrummet giver adgang til Emma Mærsks 120 m skrueakseltunnel, som igen åbner ind i motorrummet, hvor der står 16 meter vand.
Kilde: Lloyd's List