23948sdkhjf

ICS bekymret over EU's planer omkring en "skrotskat"

EU-Parlamentets ide om en særlig afgift på skrotning af skibe er en dårlig ide, mener ICS
International Chamber of Shipping, der i disse dage holder årsmøde i London, er ikke meget for EU-Parlamentets ideer om, at indføre særlige afgifter, rettet mod europæiske rederier. Afgiften skal indgå i en fond, der skal medvirke til at sikre, at skibene skrottes i henhold til EU-standard.
 
Men det er en rigtig dårlig ide, mener ICS, der for det første påpeger, at man i IMO allerede har vedtaget en konvention, der peger i den retning - The International Hongkong Convention for Safe and Environmentally Sound Recycling of Ships - der blev vedtaget i 2009.
 
Videre mener ICS, at en særlig EU-lovgivning på området på ingen måde vil hjælpe de skrotarbejdere i Bangladesh, Pakistan og indien, som IMO-konventionen skulle medvirke til at sikre bedre leve- og arbejdsvilkår.
 
Ved at satse på at få en europæisk skrotningsindustri i gang (ønsketænkning i henhold til ICS) vil man blot sikre, at endnu flere skibe sælges til mellemhandlere, der så sælger videre til de store skrothandlere på Det Indiske Subkontinent. I stedet skulle EU hellere bakke mere helhjertet om at støtte Hongkong-konventionen.
 
ISC-mødet i London har i øvrigt også budt på støtte fra organisationen til tankerne om at etablere et international emission-overvågningsprogram - et såkaldt Monitoring Reporting and Verification (MRV) program.
 
Et sådant program er bl.a. foreslået indført af både EU og den amerikanske søfartsadministration, og det kan ICS godt tilslutte sig. Så længe det ikke medfører en indførelse af f.eks. markedsbaserede CO2-kvote systemer eller et obligatorisk EEDI-system for eksisterende skibe. 
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078