23948sdkhjf

A2Sea runder mølle nummer 1.000

Jack Up-fartøjet Sea Jack satte mølle nummer 1.000 op på Gwynt y Môr Offshore Wind Farm i Det Irske Hav.
A2Sea har nu installeret 1.000 havmøller i selskabets 12-årige historie. Installationen skete for nylig med Jack Up-fartøjet Sea Jack på Gwynt y Môr Offshore Wind Farm i Det Irske Hav, oplyste A2Sea i dag på RenewableUK Offshore Wind messen i Manchester.

”Det er en stor bedrift for os, og vi er meget stolte af at have gjort en forskel i branchen. Fra den allerførste havmølle med Sea Energy i 2002 på Horns Rev I, er meget unægtelig sket. Med specialbygget tonnage og udfordringer med havmølleparker på stadig dybere vanddybder samtidigt med, at de enkelte komponenter hele tiden bliver større, er industrien virkelig modnet, og står nu overfor nye udfordringer med at bringe energiproduktionsomkostningerne ned,” siger Jens Frederik Hansen, CEO i A2sea.

A2Sea har installeret op imod halvdelen Nordeuropas offshore havmøller. I øjeblikket installerer A2Sea fundamenter og møller på West of Duddon Sands med rederiets nybygning Sea Installer. Sideløbende fortsætter installationen af havmøller på Gwynt y Môr Offshore Wind Farm med Sea Jack, der snart også får selskab af Sea Worker.

Søsterskibet til Sea Installer, nybygningen Sea Challenger, er operationsklar i starten af 2014, hvor den skal arbejde på Westermost Rough ud for Humber flodens udløb i Nordsøen.
 
Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078