23948sdkhjf

Mærsk navngav første Triple-E

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla navngav i dag første Triple-E efter hendes far.
A. P. Møller – Mærsk fejrer i dag navngivningen af Maersk Lines første Triple-E containerskib på byggeværftet DSME (Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering) i Okpo i Sydkorea. I centrum for arrangementet i dag er næstformand i A. P. Møller – Mærsks bestyrelse, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der er yngste datter af den nu afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla er nemlig blevet tildelt rollen som navnemoder for Triple-E nr. 1 (byggenummer 4250), som i dag er blevet navngivet Mærsk Mc-Kinney Møller efter hendes far. Arrangementet i Okpo i dag sker med stor deltagelse fra Mærsk-familien.

Nybygningen Mærsk Mc-Kinney Møller gennemførte forleden en vellykket prøvetur. Mærsk Mc-Kinney Møller, der følges af yderligere 19 søsterskibe frem til medio 2015, leveres i næste måned. Skibet ventes sat i drift 14. juli, hvor det skal afgå fra Busan på AE10-servicen (Asien-Nordeuropa) med en forventet ankomst til Aarhus 25. august.

Triple-E-seriens kapacitet på 18.200 TEU gør skibene til verdens største containerskibe, hvilket også gør serien til Maersk Lines mest prestigefulde nybygningsprojekt siden Emma Mærsk-klassens otte skibe fra Lindøværftet, der kan betragtes som kulminationen på dansk skibsbygning.
 
Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156