23948sdkhjf

DFDS køber egne aktier af Maersk

Færgerederiet DFDS meddeler, at de vil indlede en tilbagekøbsproces af egne aktier fra A.P.Møller Maersk.
Kort efter A.P. Møller - Mærsk lancerede en salgsproces af selskabets beholdning af DFDS-aktier, svarende til 31,3 procent af DFDS’ aktiekapital, meddelte DFDS at de tilbage køber en stor del af de tilbudte aktier.

DFDS har givet tilsagn om køb af 1.782.730 aktier, svarende til 12,0 procent af DFDS’ aktiekapital. Derudover har DFDS’ hovedaktionær, Lauritzen Fonden, oplyst, at de har givet tilsagn om køb af 300.000 aktier, svarende til 2,0 procent af DFDS’ aktiekapital, skriver DFDS i en pressemeddelelse.

Færgerrederiet har til hensigt at annullere de aktier, som købes i salgsprocessen ved den næste ordinære generalforsamling, dog undtaget aktier til brug for afdækning af DFDS’ optionsprogram.

DFDS’ generalforsamling bemyndigede i 2012 bestyrelsen til at købe op til 20 procent af DFDS’ aktiekapital inden den 28. marts 2017. DFDS’ nuværende beholdning af egne aktier udgør 2,4 procent.

I pressemeddelelsen opridser DFDS fem bevæggrundene og konsekvenser af aktietilbagekøbet.:

Selskabets gearing øges til et mere hensigtsmæssigt niveau, gennem reduktion af overskydende likviditet

Attraktivt tilbagekøb af aktier til en pris under bogført værdi.
 
Færre udestående aktier og dermed øget resultat pr. aktie.

DFDS-aktiens free float stiger fra 30 procent til omkring 53 procent hvilket forventes at forbedre aktiens omsættelighed.
 
Kapitalstrukturen vil efter købet af aktier fortsat understøtte DFDS’ strategi om værdiskabende vækst gennem virksomhedsopkøb.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094