Marinehjemmeværnet og Kystdirektoratet i nyt samarbejde
Marinehjemmeværnet skal tager havbundsprøver langs vestkysten
Man flytter ikke bare en bunke havsand. Det skal analyseres først og det gælder naturligvis også de havne ned langs vestkysten og i Limfjorden, hvor en stor del af sandpumpningen etc. foregår - med Kystdirektoratet som fælles ansvarlig myndighed i sammenhængen.
Og en del af ansvarligheden består i at få foretaget sedimentprøver af havbunden de forskellige lokaliteter, og den opgave kan fremover nu løses i et semi statsligt samarbejde mellem netop Kystdirektoratet og Marinehjemmeværnet, der vil stå for den fysiske del af opgaven.
Der er tale om en støtterolle, som det pointeres. Marinehjemmeværnet kan optage sedimentprøver, tage videooptagelser af havbunden og beslægtede opgaver. Marinehjemmeværnet stiller sine 30 fartøjer til rådighed for Kystdirektoratet i op til 10 arbejdsdage om året, så samarbejdet skulle næppe - over et år - kunne forstyrre Marinehjemmeværnets løbende rolle under beredskabet etc.
Der har allerede været foretaget en lille stribe testopgaver, der er løst tilfredsstillende, og hos Marinehjemmeværnet glæder man sig til at kunne løse nye relevante opgaver. Opgaverne kan i princippet blive fordelt over hele landet, men vil primært skulle løses i Jylland.