MAN Diesel skal levere rekordmotorer til Matson
Verdens største dual-fuel motorer skal drive nye enheder til amerikanske Matson
Matson Navigation Co. er ikke verdens største spiller på containermarkedet, men rederiet er i den heldige situation, at man pga. Jones Act-lovgivningen har en begunstiget position på sejladsen af bl.a. Hawaii. Og det er til den fart, man nu skal bygget to nye hurtigtsejlende 3.600 TEU-skibe, der altså bliver verdensrekordholdere for så vidt angår maskineriet.
Matson har nemlig resolveret, at man vil udstyre skibene med dual-fuel motorer og her er valget faldet på MAN Diesel og Turbos 7S90ME-GI model - verdens største af sin slags. Ordren omfatter i øvrigt option på yderligere tre styk, ved det at Matson muligvis vil have hele fem skibe af slagsen.
7S90ME-GI-motoren leverer ifølge MAN Diesel & Turbo 42.700 KW og de kan - som navnet antyder - køre på både tungolie og / eller marinediesel og/ eller gas - i forskellige kombinationer. En teknologi, der bl.a. er udviklet for at rederierne hurtigt kan fra- og omstille energiforsyningen, når man skal ud og ind af ECA-områder. Og Nordamerika (inkl. Hawaii) er præcis lige så strikse på det punkt, som man er i bl.a. Nordeuropa.
De nye containerskibe skal bygges på Aker Philadelphia Shipyard, et af USAs førende skibsværfter, med planlagt levering i henholdsvis tredje og fjerde kvartal 2018. Motorerne skal i sig selv leveres af Hyundai HI.
Matson har oplyst, at de 260 meter lange skibe, bygges til at kunne sejle med en hastighed på op til 23 knob. Hvad der er endnu vigtigere, så vil skibene også kunne manøvrere sikkert ind i nogle af Hawaiis mindre havne.
Firmaet meddeler endvidere, at de nye skibe, udover dual-fuel motorer, vil være udstyret med en række "green ship" teknologier som fx brændstofbesparende design af skroget, miljøbeskyttende dobbelt-skroget brændstoftanke og ferskvandsbaseret ballast syst