23948sdkhjf

Det strammer til for Costa Concordia kaptajn

Vidne bekræfter, at han ikke faldt ned i redningsbåd
Det ser ikke godt ud for kaptajn (forhenværende) Francesco Schettino. I forvejen er han hårdt presset af anklagerne mod sig på grund af Costa Concordia-forliset. Og nu undermineres et af hans hovedforsvarspunkter af et vidneudsagn omkring hans famøse tilstedeværelse i en redningsbåd efter grundstødningen.
 
Vidnet er endda en af de tidligere medlemmer af besætningen. Det drejer sig om en aspirant, der meddeler, at han så Schettino springe ned i redningsbåden helt bevidst, og at der ingenlunde var tale om, at han "faldt" derned - som kaptajnen ellers har påstået i eget forsvar.
 
Vidnet forklarer videre, at andre fra besætningen på grund af skibets svære slagside blev nødt til at danne en menneskelig kæde ned langs skibssiden, så passagererne kunne kravle ned over dem. Men Schettino deltog altså ikke i den kædereaktion.
 
Ifølge bjærgningsmandskabet bag hævningen af Costa Concordia går projektet i øvrigt efter planen. Skibet står nu stabilt på sin platform. Der er fæstnet 28 rørformede stålforankringer, der bl.a. forbinder vraget til sponsontankene. Lige nu arbejdes der hovedsageligt på at sikre hele "konstruktionen" mod vinterstormene i området. 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063