23948sdkhjf

International shippingmand i spidsen for Danish Maritime Days

Tidligere Mærsk og NOL chef, Flemming R. Jacobs, blev tirsdag udnævnt som leder af Danish Maritime Days.
Flemming R. Jacobs skal bistå med at udvikle Danish Maritime Forum, et globalt topmøde for den  maritime industri, som finder sted første gang i København den 8.-9. oktober 2014. Danish Maritime Forum er en del af en større platform, Danish Maritime Days, der vil samle en bred vifte af interessenter fra den globale maritime industri i København i uge 41 næste år.
 
Udnævnelsen af Flemming Jacobs var blev meldt ud efter det første bestyrelsesmøde i foreningen bag Danish Maritime Days, som fandt sted i København.
 
Danish Maritime Forum vil samle topledere fra den maritime verden, politikere, eksperter og andre  indflydelsesrige beslutningstagere og meningsdannere med henblik på at nå et fælles mål: at forløse den maritime sektors fulde potentiale gennem et velfungerende, konkurrencepræget erhvervsklima, til gavn for mennesker, lande og samfund verden over.
 
Inspirationen er hentet fra bl.a. Davos-mødet. Danish Maritime Forum skal således være et idéskabende forum, hvor deltagerne vil blive inviteret til at arbejde sammen for at få mest muligt ud af deres fælles erfaringer og visioner. Målet er at generere nye idéer og løsninger på de udfordringer og muligheder, som de globale maritime erhverv står over for nu og i den nærmeste fremtid.
 
"Danish Maritime Forum er en enestående mulighed for topledere fra hele verden at samles om at styrke den indflydelse den maritime industri har på vækst, udvikling og menneskelig trivsel på globalt plan. Målet er ikke blot at pleje sit personlige netværk, men derimod at arbejde sammen om at identificere nye muligheder, diskutere rammebetingelser og indgå i nye samarbejder for at styrke den fremtidige lønsomhed i branchen og frigøre det fulde potentiale med henblik på at styrke den positive indvirkning, som den maritime sektor har på verden," siger Flemming R. Jacobs.
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062