ESL overtager Ultisats mobile satellitaktiviteter
ESL vil styrke sin position i Danmark.
Nikolaj Hvegholm, ESL Group COO siger: ”Rationalet bag overtagelse af denne del af Ultisat’s danske aktiviteter er et ønsket om at styrke vores position i Danmark og skabe et stærkt fundament for fremtidig vækst inden for vores fem kerneområder: Regering & Militær, Broadcast Media, Nødhjælpsorganisationer, Skibsfart og Fiskeri”.
Britt Carina Horncastle, Adm. Direktør Ultisat Europe fortsætter: ”Ultisat’s kerneforretning er vores VSAT-aktiviteter, og ved at overdrage vores danske MSS aktiviteter til ESL sikrer vi, at vores trofaste og loyale kunder fortsat vil blive tilbudt de bedste og nyeste løsninger indenfor Mobile Satellit Services”.
Hun fortsætter: „ Derudover har det været meget vigtigt for os, at vores medarbejdere fandt et godt nyt „hjem“, hvor deres fortsatte udvikling vil blive sikret, samt at deres stærke kompetencer og store erfaring vil blive
anvendt hensigtsmæssigt, med ESL er vi overbeviste om at dette er tilfældet.
”Som en meget vigtig del af handlen, overtager vi 6 dygtige medarbejdere fra Ultisat Europe. Alle har meget stor erfaring inden for Mobile Satellit Services og vi glæder os meget til at udvikle forrretningen i Danmark sammen med vores nye kollegaer” siger Henrik Christensen, ESL Group CEO.
ESL, som for nylig er blevet udpeget som Inmarsat Distribution Partner for BGAN, FleetBroadband og ISATPhone, styrker med overtagelse af Ultisat’s MSS aktiviteter sin position i Danmark.
Som et naturligt resultat af overtagelsen af Ultisat’s danske MSS aktiviteter, vil det samlede tilbud til de danske kunder i forhold til produkter, kundetilpassede løsninger og airtime services blive forøget kraftigt.
ESL overtager formelt Ultisat Europe’s danske MSS aktiviteter fra den 1. Januar 2014.