Grundfos etablerer nyt pumpeanlæg i Hirtshals
Nyt testanlæg skal omdanne havvand til almindeligt brugsvand.
Grundfos har netop indgået en aftale med Hirtshals havn om at installere et nyt anlæg til filtrering af havvand.
Det skriver Hirtshals Havn på sin hjemmeside.
Det nye anlæg består af en 40” container med et ultrafiltreringssystem og et omvendt osmoseanlæg. Anlægget skal rense havvand til procesvand, og Grundfos forventer at teste anlægget i hele 2014.
Grundfos og Hirtshals Havn indgik det første samarbejde i 2011 med opstilling af et pumpeanlæg, hvor Grundfos kan teste, hvilken indvirkning saltvand har på deres industripumper. Det nye anlæg er det tredje i rækken.