23948sdkhjf

Sved, stål og sandheder på Kulturværftet

Råt for usødet arrangement om et arbejdsliv på Helsingør Skibsværft.
Falder din vej forbi Kulturværftet torsdag eftermiddag klokken 15.00, og vil du høre gode fortællinger over en kop øl og nogle chips. Så bør du overveje at tilmelde dig Værftsmuseets arrangement ”Sved, stål og sandheder – Fyraftensfortællinger fra Værftet ”, opfordrer Værftsmuseet i Helsingør.

Her fortæller tidligere medarbejdere fra Helsingør Skibsværft historier, fra dengang værftet var hele Helsingørs folkeeje. Fortællingerne vil veksle mellem sjove, spændende og måske også et par vovede af slagsen. Eller sagt på en anden måde; det er den rå og ægte vare, der fortælles om. Fælles for dem alle er dog, at de er unikke for Helsingør, og at de giver en stærk indikation om, hvor meget værftet egentlig betød for byen.

Under arrangementet fortælles historierne om dengang arbejdsdagen kunne gennemføres uden for meget slid, hvordan man organiserede sig til lidt ekstra, om fusk, ”luskebidder”, smugkroer og meget andet. Men hør også historien om det sammenhold samt den solidaritet der var mellem medarbejderne, og stoltheden over at være ansat på Helsingør Skibsværft.

Helsingør Værftsmuseum oplyser, at det er gratis at deltage, og at der serveres øl og chips under begivenheden som foregår under uformelle former.

Arrangementet afholdes i værftets gamle bestyrelseslokale, hvor dørene lukkes lidt efter klokken 15.00. Herefter fjernes filteret og der fortælles historier - råt for usødet - om tiden på Helsingør Skibsværft af de tidligere medarbejdere.

Til arrangementet kan der maks deltage 15 personer, hvorfor det er vigtigt at tilmelde sig. Tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet, oplyses det endvidere.

Skulle man være forhindret i at deltage, eller hvis arrangementet overtegnes, afholdes et tilsvarende arrangement; torsdag d. 20. marts, 2014, klokken 15.00.

FAKTA:
Værftsmuseet oplyser, at tilmelding kan ske til 49 28 18 04.

 
Kilde: Værftsmuseet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067