23948sdkhjf

Scanunit lander stor ordre fra DFDS

I løbet af 2014 skal nye rørsystemer installeres på syv af rederiets RO/RO skibe.
Igennem 2013 leverede og installerede Scanunit rørsystemer til scrubberanlæg ombord på 3 af
DFDS:s fragtskibe. Nu har Scanunit underskrevet en ny aftale med DFDS som dækker yderligere
7 af rederiet fartøjer.

"Ordresummen er på 30 millioner svenske kroner. Aftalen sikrer arbejdspladser i vort firma, og
indebærer at vi ansætter yderligere 20 folk under projektet," udtaler Adm. Direktør Per Ekelund.

Opgaven er netop påbegyndt, og skal være udført til efteråret. Hoveddelen af arbejdet udføres
under fartøjets normale drift.

Det skriver Scanunit i en pressemeddelelse.

Scanunit arbejder med rør af glasfiberforstærket plast, GRE, som designes og tilpasses individuelt
til opgaven på fartøjet. Rørene ruster ikke, og er lettere og mere holdbare end stålrør.

"At DFDS endnu engang har valgt Scanunit, viser at vi har vore kunders tillid som installatør.
Det underbygger også tiltroen til materialet GRE, som har klare fordele til denne type installationer,"
siger Per Ekelund.

Installationerne sker i samarbejde med Alfa Laval, som leverer selve scrubberanlægget.

Hvad er en scrubber?
En »scrubber« anvendes til at rense fartøjets udstødningsgasser for svovloxider. Ved at sende
gasserne igennem vand, elimineres udslippet af forurenende svovloxid til atmosfæren.

I 2008 antog FN:s søfartsorganisation, International Maritime Organisation, at man krævede et
direktiv for at mindske søfartens svovludslip. Fra 2012 er højeste tilladte mængde af svovlindhold i
udstødning 3,5 % og i 2020 skal tallet være nede på 0,5 %. 

Grænsen gælder globalt, men for
Østersøen, Nordsøen og Engelske Kanal er reglerne endnu strengere. For 2015 er højeste tilladte
svovlindhold 0,1 %

For søfarten betyder beslutningen at man må erstatte de høj-svovlholdige brændstoffer som
anvendes i dag med renere brændstof, som er væsentligt dyrere. Et alternativ er altså at installere
udstyret, som reducerer svovldioxiden i fartøjets udstødning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078