23948sdkhjf

Alvorligt maskinhavari på Oslofærge

Passagererne om bord på DFDS’ Oslofærge Crown Seaways måtte søndag aften samles, da der var røgudvikling i maskinrummet efter et alvorligt krumtaphavari.
En af de fire hovedmotorer på DFDS’ Oslo-færge Crown Seaways blev søndag aften ved 21-30-tiden ramt af et alvorligt krumtaphavari. Havariet var angiveligt så voldsomt, at der var tale om en såkaldt krumtapeksplosion, der ifølge en passager, som udtalte sig til Frederiksborg Amts Avis, kunne mærkes på hele skibet. Efterfølgende var der røgudvikling, hvorfor passagerne blev samlet , mens røgdykkere inspicerede maskinrummet.

Endvidere sagde DFDS’ informationschef Gert Jacobsen i går aftes til Frederiksborg Amts Avis, at situationen hurtigt kom under kontrol, og at ingen var kommet til skade under det alvorlige maskinhavari. Crown Seaways kunne senere i går aftes fortsætte på tre af de fire hovedmotorer, og er i øjeblikket ved at anløbe Oslo planmæssigt i forhold til fartplanen.

Crown Seaways er bygget i 1994 og har fire Pielstick 12PC26V-400 hovedmotorer.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078