Ny havn og gennemrenoveret færge indviet søndag
FÆRGER: Samsøs østrute havde i går søndag premiere på ny-ombygget færge og helt ny færgehavn i Ballen. Første regulære afgang mod Kalundborg fra den nye havn fandt sted kl. 16.
Vintersolen skinnede over den nye havn i Ballen på Samsøs sydøstlige kyst i går søndag, hvor omkring 900 mennesker fra nær og fjern var mødt op til åbent skib om bord på færgen 'Kanhave'. Og stemningen blandt de mange gæster var i top - for selvom færgen allerede er velkendt for samsingerne, så var det alligevel som at komme om bord på en ny færge. Det skriver Danske Færger i dag i en pressemeddelelse.
De seneste måneder har 'Kanhave' nemlig været på værft for bl.a. at få installeret helt nyt inventar i alle passagerarealerne i anledning af starten på den nye rute. Der er blevet lagt nye gulvtæpper, sat nye stole, sofaer og borde op. Derudover er færgen blevet udsmykket indvendigt med flotte folier med motiver inspireret af naturens farver på Samsø.
”Med 'Kanhave' i drift på den nye rute mellem Ballen og Kalundborg bliver det en spændende tid, vi går i møde. Den nye kontrakt med staten giver os som rederi nogle helt nye muligheder for at tiltrække mere trafik til Samsø. Vores kunder vil opleve, at de fremover får billigere priser, kortere overfartstid, større kapacitet og flere afgange til og fra øen," forklarer administrerende direktør i Danske Færger A/S, John Steen-Mikkelsen.

"Så det er virkelig noget, der kommer til at kunne mærkes for både samsinger, øens erhverv og de mange mennesker, som hvert år besøger Samsø,” tilføjer John Steen-Mikkelsen.
Læs også:
Læs også: