Nye svovlregler presser rederierne
MILJØ: 1. EU-bestemt lovgivning, der forpligter skibene til at udlede op til 90 pct. mindre svovl inden 2020, er nu trådt i kraft, og det presser blandt andre Maersk Line og DFDS
Siden årsskiftet har skibe, der sejler i europæisk farvand, været forpligtede til at nedsætte svovludledningen med 90 pct. Det medfører, at udledningen af partikler reduceres med en tredjedel.
Børsen skriver i dag, hvordan de nye regler presser blandt andet Maersk Line og DFDS. Skibene, som sejler mod kystnære farvande i Nordeuropa og Nordamerika, skal skifte til miljøvenligt brandstof, der er dobbelt så dyrt.
Maersk Line har vurderet, at det giver en årlig ekstraudgift på 1.2 mia. kroner, mens DFDS har måttet lukke ruter, der ikke kan løbe rundt nu.
Det store incitamentet for at snyde har derfor også fyldt en del i debatten op til lovtiltrædelsen. Regeringen har bevilget 7 millioner kroner til at skærpe kontrollen med skibenes udledning af svovl. Herudover er Rederiforeningen gået sammen med Miljøministeriet for fælles at sikre en konkurrencedygtig skibsfart.
Læs også:
Frygt for snyd med svovl stadig åbenbar
Rederiforeningen og Miljøministeriet kæmper sammen
Fakta:
- FN´s søfartsorganisation IMO vedtog i 2008, at svovlindholdet i brændstof til skibe fra 2015 skal sænkes fra 1,0 til 0,1 pct. i udvalgte kystnære farvande – herunder Nordsøen og Østersøen.
- De rederier, som hovedsagelig sejler i disse farvande, får store udfordringer med at opfylde 0,1 procentkravet fra 2015, fordi svovlfattig olie er betydeligt dyrere end traditionel brændselsolie.
- Som alternativ kan rederierne installere scrubbere i skibenes skorstene, der renser røgen for svovl, eller de kan sejle på naturgas i stedet for olie.
- Fra 2020 ventes nye og strengere krav til svovludledningen.