Ulstein og Mitsubishi sikrede sig skibsdesignpriser på Nor-Shipping i Oslo
SKIBSDESIGN: Anvendelse af X-Stern på offshoreskibe og luftbobler i bunden på en capesize-bulkcarrier udløste Nor-Shippings priser for morgendagens og det mest energieffektive skibsdesign.
Nor-Shipping-messen har traditionen tro uddelt to skibsdesignpriser. Priserne blev overrakt af Kong Harald for henholdsvis et energieffektivt skibsdesign; Energy Efficiency Award, og for et innovativt skibsdesign; Next Generation Ship Award til henholdsvis Mitsubishi og Ulstein-gruppen.
Det blev japanske Mitsubishi Heavy Industries, som løb med prisen for energieffektivitet med desiget af den 95.000 t.dv. store bulkcarrier-nybygning 'Harvest Frost' fra Oshima Shipbuilding til det amerikanske rederi Archer Daniels Midlands.
'Harvest Frost' er bl.a. udstyret med Mitsubishis Air Lubrication System, som mindsker skrogmodstanden i vandet ved at lægge et ”tæppe” af små luftbobler ud under bunden af skroget. Systemet har tidligere været anvendt på færgenybygninger fra Mitsubishis egne værfter, men aldrig tidligere på en stor capasize bulkcarrrier.
'Harvest Frost' har ydermere en optimeret stævnudformning og forskellige hydrodynamiske installationer omkring propelleren, som skal optimere vandtilstrømningen.
El-bilfærge og aerodynamisk bilskib
Der var øvrige tre skibe nomineret til Energy Efficiency Award'en. Ikke mindst verdens første bilførende fuldt elektriske færge, 'Ampere', der tidligere i år blev indsat på en 20 minutters indenrigsoverfart i Norge.
Også New Horizon-designet, som er et samarbejde mellem Höegh Autoliners og skibsdesignvirksomheden Deltamarin om en ny generation af PTCC'ere (Pure Truck and Car Carrier), var nomineret.
Projektet har, ikke overraskende, stort fokus på skrogudformningen, men har samtidigt også fokus på en aerodynamisk udformning af den store overbygning, som er kendetegnende for denne skibstype. Xiamen Shipbuilding i Kina bygger i øjeblikket tre PTCC'ere i det nye design.
Tyrkisk energioptimering af tørlastskib
Endelig var tørlastskibet 'Pirgos' fra 2014 også nomineret i kategorien. Skibet er bygget til klassifikationsselskabet Rinas Green+ notation.
Igen er der tale om et meget optimeret skrog, som har minimeret output-behovet for at holde en servicefart på 13,5 knob væsentligt i forhold til øvrig nyt tonnage i dette skibssegment, der generelt ikke tidligere har haft så megen opmærksomhed i forhold til energieffektivitet.
Det er Istanbul Technical University, der har stået for CFD-beregningerne i projektet (Computational Fluid Dynamics).
Ulstein har bragt X-Bow videre til agterstævnen
Vinderen af Next Generation Ship Award'en blev Norges egen Ulstein-gruppe, der i år kan fejre tiårsjubilæet for deres ikoniske X-Bow-design, som har vundet stor udbredelse inden for offshorebranchen.
Som pris-kategorien antyder, gives prisen til morgendagens skibsdesign, hvorfor det da også er Ulsteins opfølgning eller videreudvikling af X-Bow, X-Stern, som er blevet anerkendt med prisen.
X-Stern overfører X-Bow-princippet til skibets agterstævn, hvilket styrker skibets søegenskaber i hård medgående sø. Noget, der er særligt relevant for DP-offshore-skibe (Dynamic Positioning), der skal holde en eksakt position med agterstævnen op imod søen. Det nye design er allerede ved at blive realiseret i nybygninger med to SOV-skibe (Service and Operations Vessel) til offshore vind, kontraheret af tyske Windea Offshore.
Inspiration fra luftfartsindustrien i kommende LNG-bunkerskib
Det ligeledes norske skibs-innovationsprojekt Vindship var også nomineret til Next Generation Ship Award'en. Designstudiet lader sig bl.a. inspirere af luftfartsindustrien ved at udnytte skrogets og overbygningens udformning til at give aerodynamisk fremdrift.
Skibet skal dog stadigt have et konventionelt LNG-drevet maskineri, men vil kunne reducere brændstofbehovet med 60 pct. i forhold til et konventionelt skib af den samme størrelse.
Også Sirius Rederis, i regi af joint venturet Sirius Veder Gas AB, igangværende nybygningsprojekt med en LNG-drevet 1A-isklasset LNG-feeder/bunkrings-tanker, blev nomineret. 'Coralius', som det hollandsk-byggede skib kommer til at hedde, når det leveres i 2017, bliver et væsentligt skridt i udbygningen af LNG-infrastrukturen i Skandinavien.
Samtidigt bliver 'Coralius' også søgt optimeret så meget som muligt på miljøområdet. Ud over anvendelse af LNG til fremdriften ofres der derfor også meget designarbejde på skroget.
Moder- og datterfartøjer sammen om kystfragthåndtering
Endelig tiltrak designstudiet DP 116 Short Sea Pioneer sig også opmærksomhed nok til en nominering. Projektet er udviklet af et norsk konsortium og giver et bud på fremtidens short sea kystfragt-sejlads, hvor et moderskib skal sejle mellem de større havne, men kun ligge på reden ved de mindre havne.
Her har moderskibet så mulighed for at sende små datterfartøjer ind fra en hangar om bord. Omladningen mellem moder- og datterfartøjer sker efterfølgende, når moderskibet atter er på vej til næste stop, via en ombordværende gantrykran. Moderskibet er tænkt opereret som hybrid eller LNG-elektrisk, mens datterfartøjerne skal være rent batteridrevne.
Læs også: