23948sdkhjf

Mols-Linien byder ind på færgebetjeningen af Bornholm

FÆRGE: Mols-Linien har i dag afgivet tilbud til Transport- og Bygningsministeriet om færgebetjeningen af ruterne Rønne-Køge og Rønne-Ystad.

Mols-Linien ønsker at udvide sin nuværende forretningsaktivitet ved at besejle flere færgeruter i Danmark. Rederiet har derfor i dag indleveret et tilbud til Transport- og Bygningsministeriet om at varetage færgebetjeningen af ruterne Rønne-Køge og Rønne-Ystad fra den 1. september 2018 til den 31. august 2028. Det skriver Mols-Linien i en pressemeddelelse. 


Mols-Liniens tilbud inkluderer en nybygget færge til transport af gods og passagerer på ruten
Rønne-Køge, som specialdesignes til at opfylde alle udbuddets krav. På ruten Rønne-Ystad
indsættes hurtigfærger, der ligesom på rederiets ruter på Kattegat er kendetegnet ved stor
regularitet, god komfort samt servicekoncepter af høj kvalitet om bord. Desuden ønsker
Mols-Linien også at opretholde besejlingen af Sassnitz.

Frantz Palludan, bestyrelsesformand i Mols-Linien, kommenterer tilbuddet således:
”Mols-Linien har udviklet ruterne over Kattegat til at være et naturligt og stigende vigtigt led i den danske infrastruktur. Den erfaring vil vi gerne overføre til Østersøen og har i dag præsenteret Transport- og Bygningsministeriet for en konkurrencedygtig og effektiv transportløsning til glæde for bornholmerne, erhvervslivet og de mange gæster, som besøger Bornholm i ferie- og fritidsregi.”

Mols-Linien er i historisk god form og har for nyligt præsenteret det bedste regnskab i rederiets historie.

”Vi har opbygget en effektiv og kundeorienteret transportvirksomhed, som præsterer en meget høj driftssikkerhed og service. Ruterne til Bornholm passer samtidig godt ind i vores forretning, hvorfor vi er gearet til at skabe en færgebetjening, der kan knytte Bornholm endnu tættere til resten af Danmark,” siger Frantz Palludan.

Transport- og Bygningsministeriet forventes at afgøre tildelingen af færgebetjeningen af de
bornholmske ruter i løbet af foråret.

Kilde: Mols-Linien


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078