23948sdkhjf

Reddet fra lukning: Nu er der atter gang i værfshallen

FSG Shipyard i Flensborg var på randen af lukning. Nu er der atter gang i arbejdet i værftshallen

En ny ejer er trådt til på Flensborg Værft.

Værftet var ellers millimeter fra at lukke, men en ny ejer reddede værftet i 11. time.

Og nu er de ansatte tilbage i værftshallerne.

Det skriver det tyske medie Tageblatt ifølge Jydske Vestkysten

Helt konkret er de ansatte ved at færdiggøre en 210 meter lang fragtfærge til det australske rederi Searoad. Ordren skal leveres i 2026 og har en værdi på 100 mio. euro, skriver mediet. 

Job og løn

Det var tilbage i januar, at en ny ejer måtte træde til og redde værftet fra lukning.

Værftets tidligere ejer Lars Windhorst røg ud som ejer og storinvestor, og ind kom Rönner Group, der fremover skal drive værftet i Flensborg.

Rönner-koncernen har hovedkvarter i tyske i Bremerhaven beskæftiger over 1700 medarbejdere fordelt på 19 lokationer i Tyskland. Virksomheden arbejder med stålkonstruktioner til blandt andet skibsbyggeri, fremgår det af firmaets hjemmeside.

Thorsten Rönner, som repræsenterer familien bag det nye ejerskab, er klar til at sende de mange medarbejdere hurtigt i arbejde, sagde han på et pressemøde i januar.

- Vi skal hurtigst muligt have gjort noget ved den kedelige ro i hallen og erstatte den med en masse larm. Så mange mennesker som muligt skal hurtigt i gang med at lave det, de er her for - nemlig at bygge skibe, sagde han.

Og nu er der altså gang i hallerne igen.

Medarbejderne er med den nye ejer ombord sikret job og lønudbetalinger - noget der var en alvorlig mangelvare for de mange værftsmedarbejdere under Lars Windhorsts ejerskab.

Frem mod rekonstruktionen af Flensborg Værft var Lars Windhorst gennem længere tid blevet stærkt kritiseret for blandt andet forsinket lønudbetaling og manglende indbetaling af sociale bidrag for værftets 530 ansatte, skriver Flensborg Avis.

I lang tid stod alt stille på værftet, efter at selskabet gik i betalingsstandsning under den tidligere ejer Lars Windhorst. Men rederiet holdt fast i ordren, selv da situationen så allermest dyster ud. Ifølge den nye direktør og medejer, Thorsten Rönner, var det en vigtigste betingelse for, at værftet kunne reddes.

- Det var afgørende, at vi havde en kunde, der blev ved med at tro på os, siger han til lokalavisen.

Rönner-Gruppen overtog det nødlidende skibsværft i Flensborg i februar 2024. 

Ordren på fragtfærgen har en værdi på mere end 100 millioner euro. Færgen skal efter planen leveres til Searoad i løbet af tredje kvartal 2026.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062