Trods nedgang for ballastvand - Desmi mulehår fra 2 mia.
På trods af en forventet nedgang i markedet for ballastvandsystemer, som i de seneste år har udgjort en betydelig del af Desmis omsætning, overgik den nordjyske virksomhed sine egne forventninger i 2023.
Det blev mere end opvejet af en vækst på 25 procent i Desmis kerneforretning inden for pumper på tværs af alle andre forretningsområder.
- Vi er meget tilfredse med, at vi har opnået betydelig vækst i vores kerneområder Marine, Industri og Forsvar, sammen med en stærk vækst i vores globale service- og aftermarket-forretning. Udviklingen er et bevis på vores konkurrenceevne, stærke partnerskaber med kunder over hele verden, og det dedikerede arbejde af vores over 1.000 Desmi-ansatte globalt, siger group CEO, Humphrey Lau i en pressemeddelelse.
Vil fordoble omsætning
Desmi nåede i 2023 en rekordhøj omsætning på 1,954 mia. kr., svarende til en stigning på 4 procent i forhold til 2022.
Indtjening før renter og skat endte på 243 mio. kr., og det var 12 procent mere end i 2022.
Desmi fejrer sit 190-års jubilæum i 2024, men vil ikke hvile på laurbærrene. En ambitiøs vækststrategi, både organisk og gennem strategiske opkøb, er blevet præsenteret.
Målet for 2028 er en fordobling af omsætningen sammen med strategiske investeringer i produktudvikling, organisationsstruktur og processer.