25 anlæg på fem år: DFDS har set lyset i landstrøm
Af Benita Dreyer-Andersen
Den grønne omstilling er også ladet med landstrøm.
Det har man erkendt i DFDS, der i den grad har skruet op for elektrificeringen af flåden.
To elektriske færger er på tegnebrættet til DFDS' ruter over den engelske kanal i 2030, og fire mere er måske i støbeskeen på den anden side af det år.
Sikkert er det i hvert fald, at DFDS så småt går all ind på elektrificering og batteridrevne færger på de korte distancer.
I første omgang ser vi især på strøm til ro-pax færgerne inden 2030, men Ro-Ro færgerne har ligeledes vores fokus Mathieu Giradin, chef for DFDS' færgedivision
En ting er færgernes batterier. Noget andet er den infrastruktur, det kræver i havene. Derfor lægger DFDS store summer i at få landstrømsanlæg i en række terminaler, herunder også dem rederiet selv driver.
Det fortæller DFDS' chef for færgedivisionen Mathieu Girardin til Søfart.
- Planen er at installere fire til fem landstrømsanlæg på skibe og havne om året de næste fem år, siger han og tilføjer, at der allerede er landstrømsanlæg på fire af DFDS' havne.
Det er selvsagt en kæmpe investering, men hvor meget det beløber sig på i kroner og øre, vil han ikke ud med.
Oplagte kandidater
Færgerne over Den Engelske Kanal er oplagte at elektrificere, lyder det fra færgechefen, fordi distancen er relativ kort og afgangene hyppige.
Der er med andre ord rig mulighed for at hente noget af den 45 procents reduktion i CO2-intensiteten (i forhold til 2008-niveau), som DFDS har en målsætning om inden 2030.
Og omstillingen til elektrificering kræver både indsats til lands og til vands.
DFDS' planer om el
- DFDS er i gang med en strategi, der skal gøre færgedriften grønnere frem mod 2030.
- Rederiet har præsenteret ambitionen om at have to eldrevne færger på Den Engelske Kanal inden 2030 fordi de korte distancer egner sig godt til el-drift
- Desuden barsler rederiet med færger på metanol og - på længere sigt - ammoniak.
- DFDS har et mål om at reducere deres udledning af CO2 med 45 pct. sammenlignet med 2008-niveau.
Kilde: DFDS
Seks af DFDS' færger er allerede bygget om til at kunne modtage landstrøm, fortæller han. Men flere skal altså omstilles, samtidig med at havnene bliver klar til at levere de mange megawatt.
- I første omgang ser vi især på strøm til ro-pax færgerne inden 2030, men ro-ro færgerne har ligeledes vores fokus, siger han.
Og det kræver indsatser fra flere sider, siger han.
- Vi kan stå for ombygningen af færgerne. Derfra kræver det samarbejde med havnene for at sikre os, at de er klar med den nødvendige infrastruktur med kabler, transformatoranlæg, kraner og så videre. Der er meget infrastruktur og meget koordinering, men vi kan sagtens samarbejde og aftale en timing, siger han og noterer sig, at mulighed for landstrøm er i kraftig vækst rundt omkring i Europas havne.
- Det bliver ikke en nem omstilling, men vi skal nok komme i mål, siger han.
DFDS har også haft møde med myndighederne i henholdsvis Frankrig og senest Storbritannien.
I starten af april mødtes rederiets topchef Torben Carlsen med Storbritanniens minister for handel, Dominic Johnson, på den britiske ambassade i København.
Her blev der talt om, hvordan DFDS og landet kunne bidrage til hinandens ønske om reduktion af CO2.
Hybrid til ny rute
Elektricitet kan også blive aktuelt for en ny rute, som DFDS flirter med mellem St. Malo i Frankrig og de britiske kanaløer Jersey og Guernsey.
DFDS har bekræftet, at de vil byde på ruten, der lige nu betjenes af Condor Ferries, men hvor kontrakten udløber i 2025.
Og skulle den nye kontrakt på driften til og fra kanaløerne lande i favnen på DFDS, er rederiet såmænd allerede i gang med at se på muligheden for at indsætte en hybridfærge.
DFDS har sat gang i et samarbejde med tasmanske Incat, der skal give et bud på et design af en sådan færge, der i første omgang skal drives som hybrid, men på længere sigt som fuldt elektrisk fartøj.
I første omgang skal Incat analysere forskellige specifikationer for kapacitet, fremdrift, forslag til passagerarealer og så videre.
Og igen er det infrastruktur, det kommer ned til. Det fortalte CEO i DFDS Torben Carlsen, da samarbejdet med Incat blev officielt.
- Vi bliver nødt til at sikre en tilstrækkelig forsyning af strøm på land og infrastruktur til opladning i havne. Men jeg er sikker på, at vi kan arbejde sammen med havne, myndigheder og beboerne Kanaløerne og få det til at ske, siger han
33 procent af handlen
Tidligere på måneden meldte DFDS ud, at de barsler med to batteridrevne færger på de ruter, de allerede har på Den Engelske Kanal som en del af nybygningsprogrammet, der skal sikre DFDS i alt seks nye, grønne færger.
Vi kan stå for ombygningen af færgerne. Derfra kræver det samarbejde med havnene for at sikre os, at de er klar med den nødvendige infrastruktur med kabler, transformatoranlæg, kraner og så videre Mathieu Giradin, chef for DFDS' færgedivision
To af dem er på el, og så kommer der to på henholdsvis metanol og ammoniak, fortæller Mathieu Girardin.
- Vi regner med, at de første færger bliver på el og metanol, da de teknologier klart er dem, der mest modne på nuværende tidspunkt. Ammoniak har nogle udfordringer forbundet til sig blandt andet i forhold til håndtering og sikkerhed, så vi er ret overbeviste om, at det kommer til at tage lidt længere tid med den brændstoftype, siger han.
- Metanol er allerede et etableret brændstof, så der handler det alene for os om at sikre netværket rundt om den forsyning. Hvilket også tager meget tid, siger han.
Men batteri er i første omgang målet for DFDS' grønne eventyr. Og noget tyder på, at potentialet er til at tage at føle på kanalen.
Den Engelske Kanal er en af de travleste skibsruter i verden og lægger vand til 33 procent af handlen mellem Storbritannien og EU.
