Kuleksport ryger i kælderen efter brokollaps
Eksporten af amerikansk kul forventes at falde i kølvandet på kollapset af Francis Scott Key Bridge og den efterfølgende lukning af havnen i Baltimore.
Før ulykken vurderede U.S. Energy Information Administration (EIA), at eksporten skulle stige en pct., men det er nu ændret til et fald på seks pct. Det fremgår af data fra EIA's Short-Term Energy Outlook-rapport, som mediet gCaptain refererer.
28,1 millioner tons kul blev transporteret gennem havnen i Baltimore i 2023, hvilket svarer til cirka 28 pct. af den samlede amerikanske kuleksport. Det gør havnen i Baltimore til det næststørste kuleksportknudepunkt i USA.
- Vi forventer, at den amerikanske kuleksport vil komme sig hen mod slutningen af sommeren eller det tidlige efterår, men der er betydelig usikkerhed baseret på tidslinjen for genåbningen af havnen, og hvor hurtigt eksportører kan tilpasse sig eksporten gennem alternative havne, siger EIA's administrator, Joe DeCarolis ifølge mediet.