Leder: Hverdagen truer, og det er skidt nyt for søfarten

LAVT RATENIVEAU OG en ringe efterspørgsel på søtransport indikerer, at det på ny er blevet hverdag i containerindustrien. Det er dårligt nyt for skibsfartens grønne omstilling. For den ringe profitabilitet kombineret med alt for mange konventionelle skibe på havet betyder, at rederierne vil føle sig tvunget til at sætte den grønne omstilling på pause for at beskytte deres indtjening. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at myndigheder og lovgivere træder i karakter og skaber de rammevilkår, der kan gøre det attraktivt for rederierne at investere grønt.

I DENNE UGE kommer der kvartalsregnskab fra Danmarks største rederi, A.P. Møller-Mærsk. Det vil vise faldende omsætning og indtjening. Klodens containerrederier har vanen tro brugt den store rateoptur under og efter Covid-19 til at bestille masser af nye skibe. Nu er vil tilbage ved normaltilstanden, og helt som forventet viser det sig, at der slet ikke er brug for de mange nye containerskibe. I hele branchen er der, som man kan læse denne udgave af brancheavisen Søfart, nu oplagt 129 containerskibe, svarende til en kapacitet på omkring 400.000 tyvefodscontainere eller 1,7 pct. af den globale flåde. Det er en fordobling fra august, hvor tallet var nede på 200.000 containere. Det samme gjorde sig gældende for Danmarks anden store transportgigant, DSV, der med sidste uges regnskab kunne konstatere, at omsætningen næsten er halveret.

SELV OM DET ER en velkendt forseelse i containerbranchen, at der bliver bestilt alt for mange nye skibe under en optur, har det alligevel særligt alvorlige konsekvenser denne gang. De mange nye containerskibe er nemlig for 99,5 procents vedkommende udstyret med maskineri, der kun kan sejle på traditionelle, fossile brændstoffer. Disse skibe - med deres forventede levetid på 25-30 år - vil medføre nedadgående pres på fragtraterne. Dermed vil det blive sværere for omstillingsparate rederier at få økonomien til at hænge sammen, når merprisen for fremtidens grønnere brændstoffer skal betales. Branchen har ikke tid til at vente på, at de fossile skibe, der sendes på havet nu, når frem til pensionsalderen. Denne specifikke problemstilling mangler fortsat at blive adresseret.