23948sdkhjf

Et skridt tættere på eldrevet færge til Omø

Slagelse Kommune er kommet et skridt nærmere en elektrisk færge på ruten Stigsnæs-Omø.

Kommunens økonomiudvalg har netop indstillet til byrådet, at man går videre i processen for at få en grønnere færge til Omø fra 2026.

Det skriver Sjællandske.

Budgettet for at anskaffe sig en el-færge lyder på knap 78 millioner kroner. Heraf kommer de 28,7 millioner kroner fra den statslige pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger.

Planen er, at færgen skal lade i Stignæs, og der er i den forbindelse sat 12 millioner kroner af til at etablere et ladepunkt.

- Det er vigtigt for kommunens CO2-regnskab, at vi får en mere bæredygtig færge, da netop udledning fra færgerne udgør en væsentlig del af kommunens CO2-udledning, siger borgmester Knud Vincents (V) til Sjællandske.

Samme kapacitet

Arbejdet med at få en grønnere færge på overfarten blev sat i gang kort før jul, hvor byrådet besluttede at indkøbe en eldreven standardfærge. 

Kommunen arbejder sammen med andre kommuner, der har færgefart til småøer, således at man kan dele erfaringer og - om muligt - låne hinandens færger. 

Nu går arbejdet i gang med at formulere et udbud byggeriet af selve færgen, ligesom der skal laves et budget for projektet og driften.

Den nye færge vil have kapacitet til 19 biler og 98 passagerer (om sommeren), hvilket svarer til den eksisterende færge, oplyser Sjællandske.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13