23948sdkhjf

Tre hollandske fartøjer finkæmmer Vesterhavet for bomber

Bomber fra en svunden tid kan havne i nettet. Og det er skam meningen.

Bomber fra gamle dage.

Det kan være det, som det hollandske energiselskab RWE finder langs den danske vestkyst, nu hvor de er gået i gang med at finkæmme området, inden etableringen af vindmølleparken Thor.

Og det er skam meningen, at der skal eventuelle bomber i nettet.

RWE er nemlig sat til at undersøge bunden af Vesterhavet og fastslå, hvor det er bedst at etablere vindmølleparken Thor, der skal ligge ud for Thorsminde. Og den undersøgelse skal blandt andet rydde området for eventuelt udetoneret sprængstof, samt fastslå hvor kablerne skal gå, og de 72 vindturbiner skal bygges.

Det oplyser RWE i en pressemeddelelse. 

Går ikke ned på udstyr

Rydningen af havbunden kommer til at foregå med tre undersøgelsesskibe cirka 34 kilometer ud fra Thorsminde. 

RWE har valgt firmaet Fugro til at udføre selve arbejdet med at undersøge havbunden.

- Vi anvender en bred vifte af undersøgelsesteknikker, herunder offshore og kystnære standard geofysiske og UXO-undersøgelser, en landbaseret seismisk refraktionsundersøgelse og ikke mindst Fugros luftbårne multistråle kortlægningssystem (RAMMS) til omfattende kortlægning af det lavvandede område og stranden i overgangszonen, siger Marc Kebbel, Service Line Director for Hydrografi og Kabelføringsundersøgelser hos Fugro.

Fugro var også på pletten i 2022, da selskabet udførte en geoteknisk stedundersøgelse for Thor. 

Og det er ikke lige til at arbejde i det brusende Vesterhav. Marc Kebbel fra Frugo vurderer, at undersøgelsen vil vare ind til december i år.

Thor

Når Thor efter planen er i drift i 2027, vil den forsyne mere end en million danske husstande med grøn elektricitet. Med 1000 MW vil Thor være Danmarks hidtil største havvindmøllepark.

RWE er allerede involveret i den danske havvindmøllepark Rødsand 2, der ligger syd for Lolland, cirka 10 kilometer sydøst for Rødbyhavn. Vindmølleparken har en installeret kapacitet på 207 MW (RWE-andel: 20%) og har været i drift siden 2010.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079