Krydstogtskib river sig løs i storm og vædrer tanker
Under en kraftig storm søndag på Mallorca rev fortøjningerne på krydstogtskibet 'Britannia' sig løs og skibet drev ind i tankskibet 'Castille De Arteaga'. Det fortæller Tradewinds.
Der er ikke rapporteret om alvorligt tilskadekomne i forbindelse med hændelsen.
Bugseret ud af havnen
Ifølge rapporter fra passagerer ombord på krydstogtskibet blev 'Britannia' efterfølgende bugseret ud af havnen, hvor skibet i nogle timer lå for anker, inden det returnerede til havnen for blandt andet at hente passagerer, der var strandet der.
Kollisionen mellem de to skibe forårsagede en del skade, men ifølge øjenvidner ingen af fundamental betydning, oplyser Tradewinds.
BC on TwitterMV Britannia @pandocruises breaks its moorings in @portdemallorca Palma in a #storm 27 Aug 2023
— BC (@mildthing99) August 27, 2023
Appears to have been blown right across the harbour then moved out into Bay of Palma for a few hours before returning.
Timelapse via @MarineTraffic https://t.co/U9i4V1JbYJ pic.twitter.com/zlJapy41Wc
Ifølge BBC oplyser rederiet P&O, der ejer 'Britannia', at et mindre antal passagerer fik mindre skader som følge af sammenstødet, og at de tilses af skibets besætning.