23948sdkhjf

Vicedirektør forlader Danske Maritime

Brancheforeningen Danske Maritime mister sin vicedirektør gennem tre år og medarbejder gennem i alt 17 år, når Cecilie Lykkegaard den 22. september forlader arbejdspladsen i Herlev til fordel for et job som rådgiver et pr-firma i København.

Fra 1. oktober er hun at finde som Public Affairs Director hos rådgivningsfirmaet Grace Public Affairs, der i forvejen har en stab på omkring ti medarbejdere med denne titel, heraf flere tidligere politikere og lobbyister fra andre brancher. 

Cecilie Lykkegaard får hos Grace Public Affairs ansvar for interessevaretagelse og rådgivning på tværs af brancher.

- Det har været en både stor og meget svær beslutning at sige farvel, siger Cecilie Lykkegaard i en meddelelse fra Danske Maritime.

Hun vil blive savnet i Herlev, fastslår foreningens adm. direktør: 

- For både Danske Maritime og mig rent personligt er det virkelig et tab, at hun nu stopper. Men jeg har stor forståelse for, at det kan være spændende at blive udfordret på nye måder, siger Jenny Braat.

Cecilie Lykkegaard er uddannet cand.com. i Kommunikation og Virksomhedsstudier.

Danske Maritime har i sommer haft jobopslag om en del af Cecilie Lykkegaard ansvarsområde.

Cecilie Lykkegaard bliver vicedirektør hos Danske Maritime

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078