Krydstogtbranche: Fald ikke i fælden med myter
Desværre ryger der en hel del fakta i svinget, skriver de tre branchefolk Mikkel Aarø-Hansen, adm. direktør i Wonderful Copenhagen, Sune Norup Christensen, kommerciel direktør i Copenhagen Malmö Port, og Klaus Bondam, direktør i CruiseCopenhagen Network, som svar:
Men lad os starte med det, vi er enige med lederskribenten i, nemlig at vi skal tiltrække de turister, »der vil spise her, bade i havnen, cykle med vind i håret, og som har tid til at opleve byen. Være på besøg, ikke bare cruise forbi«. Det arbejder vi for, ligesom vi sammen med erhvervet og offentlige partnere arbejder for at gøre hovedstaden til verdens mest bæredygtige turistdestination. Også når det gælder krydstogtturisme.
Vi ser ofte i medierne, at krydstogtturismen bliver det sorte får. Formentlig fordi skibene er mere synlige end andre transportmidler. Og fordi det er nemt, og måske også bekvemt, at bygge videre på myten om, at krydstogtgæster er en helt særlig og ens gæstetype, at de kun er på skibet, hvor de spiser store buffeter, og at de forurener meget mere end andre, etc. Politikens lederskribent læner sig op ad disse myter og har misforstået situationen i Amsterdam og krydstogtturismen her i København.
Vi skal skabe en bæredygtig krydstogtturisme, men lad os bygge indsatserne på viden.
For det første: Amsterdam takker ikke nej til krydstogtskibe, som der skrives. Amsterdams krydstogtterminal rykkes sandsynligvis væk fra byens centrum (den ligger i dag lige bag byens hovedbanegård). I København blev der allerede i 2014 etableret tre nye krydstogtsterminaler på den yderste spids af Nordhavns-øen ved Oceankaj, hvor langt de fleste og største skibe anløber.
For det andet refererer lederskribenten i Politiken til selektive udpluk fra en hollandsk undersøgelse om luftforureningen fra krydstogt sammenlignet med bl.a. bilers forurening. Men udelader, at selvsamme undersøgelse konkluderer, at »emissioner fra skorstenene sker i en vis højde« og derfor er »mindre skadelige end fra vejtrafikken«.
Lederskribenten glemmer også at fortælle, at det pågældende krydstogtskib i den hollandske undersøgelse er en gammel model fra 1996. Sidenhen er der sket en massiv investering i at begrænse skibenes emission, øge energieffektiviteten og meget andet. Derudover vil København kunne tilbyde krydstogtskibe såkaldt landstrøm fra 2025, hvilket stort set vil fjerne den lokale luftforurening, mens skibene ligger til kaj. På Københavns initiativ har de 19 største rederier forpligtet sig til at modtage landstrøm – ikke bare i København, men i hele Østersøen, dér hvor det er tilgængeligt fra 2024.
For det tredje mener Politikens lederskribent, at løsningen på ’overturisme’ findes i »at minimere antallet af krydstogtskibe«. Kendskabet til Danmarks hovedstad er stærkt internationalt, og derfor ønsker mange at komme hertil. Men de konkrete udfordringer, der kan være i dele af Indre By i sommerperioden, løses altså ikke ved at lukke af for krydstogtturisterne, som i øvrigt udgør en mindre del af gæsterne i byen. I år kommer der ca. 600.000 krydstogtsturister – det skal ses over for i alt ca. 10,4 mio. turistovernatninger (2022). Vi har en stor og kompleks opgave i at sprede hovedstadens mange og meget forskellige gæster både geografisk og over hele året. Det arbejde er vi i fuld gang med.
For det fjerde mener Politikens lederskribent, at der i krydstogtturismen »intet [er] af det, der giver rejser virkelig værdi: udvikling og indsigt at tage med sig hjem. Her er kun hurtigt forbrug«. Det har skribenten sin fulde ret til at mene. Men i vores øjne er alle mennesker ikke ens. Krydstogtgæster er lige så forskellige som alle andre rejsende – og de rejser med mange forskellige typer skibe. De kommer fra vidt forskellige lande med hver deres baggrund, kultur og ønsker til, hvad de vil opleve og have med hjem.
Blandt krydstogtgæsterne er der et stigende antal unge og bevægelseshæmmede gæster. Og naturligvis en del danskere. En væsentlig del af krydstogtgæsterne er såkaldte ’turn-around’-gæster, som starter og/eller slutter deres krydstogt i København. De overnatter her, bruger byen og lægger i gennemsnit 1.700 kr. i døgnet. Og her er ikke medregnet indtægter til de leverandører og operatører, der servicerer et krydstogtskib og dets gæster og besætning. Derudover vender 6 ud af 10 krydstogtgæster tilbage til et af de steder, de har besøgt undervejs på et krydstogt – for at bruge mere tid og lægge flere penge. Så nej, alle cruiser ikke bare forbi.
At afvikle krydstogtturismen er ikke løsningen for en næsten tusind år gammel havneby som København – og en søfartsnation som Danmark. Løsningen er derimod at påtage sig den væsentlige opgave, det er at skabe en bæredygtig turismeudvikling, som forener et stort økonomisk bidrag til samfundet med indsatser, der mærkbart reducerer skibenes emission og samtidig gør oplevelsen god for alle, både borgere og besøgende.
København har sammen med 32 andre havne og destinationer i hele Østersø-regionen sat sig i spidsen for at forme fremtidens bæredygtige og ansvarlige krydstogtturisme, både lokalt og internationalt. Vi er ikke i mål endnu, så arbejdet fortsætter.
Indlægget medfører en del læserkommentarer, blandt andet følgende:
- Klaus Bondam undlader behændigt at skrive, at branchen har forpligtet sig på at være CO2 neutrale i 2050. I 2050!
- I øjeblikket står flere og flere butikker på strøget, nørrebrogade, østerbrogade osv. tomme, det er vel ikke meningen at København skal tømmes helt for erhverv, for så ender det som en soveby, som ingen gider bo i.
- "tre nye krydstogtsterminaler på den yderste spids af Nordhavns-øen ved Oceankaj, hvor langt de fleste og største skibe anløber" - ja, min bare R.. - og hele Langelinje er under ombygning til krydstogtsskibe - jeg var på cykeltur der i dag - det bliver så smukt at glo på krydstogtsskibe hele vejen, hr. fhv. direktør for Dansk Cyklistforbund Klaus Bondam.
- Den smule CO2, som krydstogtskibene udleder, er ikke værd at nævne og har måske endda gavnlige effekter. Det som betyder noget er den lokale forurening med SO2, som imidlertid kan elimineres med et landstrømsanlæg.
